ABC - algoritmen

ABCDE er en systematisk tilgang, som kan anvendes til alle kritisk syge og tilskadekomne:

A = Airway (luftveje)

B = Breathing (vejrtrækning)

C = Circulation (kredsløb)

D = Disability (neurologisk status eller »djernen«)

E = Exposure (eksponering). 

 

ABCDE-tilgangen er en enkel og systematisk metode, der bidrager til ro og overblik. Metoden hjælper behandleren med at prioritere undersøgelser og behandlingstiltag og giver hurtigt et indtryk af, hvor alvorlig situationen er. ABCDE-tilgangen er ikke kun en undersøgelse, men omfatter også simple, men ofte livreddende behandlingstiltag. Principperne for ABCDE-tilgangen er basale og kan anvendes af alle sundhedsprofessionelle.

A: Airway – Fri og sikker luftvej

Er der fri og uhindret vejrtrækning? Ved frie luftveje forstås, at der er uhindret passage for luft gennem både øvre og nedre luftveje.

Er patienten vågen og i stand til at svare relevant med normal stemme er luftvejene frie, og man kan gå videre til:

           

SE – LYT – FØL

 

SE:

Besværet vejrtrækning med brug af hjælpemuskulatur?

Ens på begge sider?

Er patienten omtåget, urolig eller bevidstløs?

Savler patienten?

Er patienten bleg eller cyanotisk?

Blod, opkast eller tegn på fremmedlegeme i mund eller svælg?

Hævede læber, tunge, slimhinder eller øjenomgivelser (Quinckes ødem).

 

LYT:

Stridor – inspiratorisk eller ekspiratorisk? (lyd på vejrtrækningen)

Taler patienten? Er stemmen hæs eller grødet?

Snorken/ ”gurglen”.

 

FØL:

Er der bevægelse i brystkassen eller maven tydende på respiration?

Hvis luftvejene ikke er frie, er den første vigtige afgørelse, om der er tale om

et øvre eller nedre luftvejsproblem

A = problem.

 

Akutte behandlingstiltag:

  1. Etabler frie luftveje vha. basal luftvejshåndtering.

B: Breathing – Tilstrækkelig respiration

Vejrtrækning i hvile foregår normalt ubesværet og lydløst med en frekvens på ca. 12-20 gange i minuttet.

Har patienten normal ventilation, gå da videre til C=Cirkulation.

 

SE – LYT – FØL

 

SE:

Hudfarve. Er patienten cyanotisk eller bleg? Er han svedende? Er der skummende sekret om munden?

Paradoks eller besværet respiration med brug af hjælpemuskulatur.

Tæl respirationsfrekvensen. RF er et af de parametre, der hurtigst kan afsløre, om patienten bliver bedre eller dårligere.

Bemærk respirationens dybde.

Er der tobakspusten?

 

LYT:

Forlænget eksspiration, evt. pibende eller hvæsende (astma, KOL?), Sekretraslen (pneumoni?), er der fugtige rallelyde (lungeødem?)

 

FØL.

Er respirationsbevægelserne ens, er der strepitus, læsioner, subkutant emfysem?

Det kan være nemmere at føle end at se respirationsbevægelserne.

Akutte behandlingstiltag:

Ved insufficient respiration eller respirationsstop – luftvejshåndtering ved hjælp af basale håndgreb.

 

  1. Manuel rensning af øvre luftvej
  2. Kæbeløft eller hageløft

C: Cirkulation – Kredsløb

Kredsløbet sørger for, at ilt transporteres via hæmoglobinet til vævene, at kuldioxid fjernes fra vævene og transporteres til lungerne, hvor det udskilles, og at blodets hæmoglobin igen mættes med ilt.

Svigtende kredsløb defineres som;

Utilstrækkelig perfusion af organerne = SHOCK

 

              SE – LYT – FØL

SE:

Respirationsfrekvens:

– Et af de første tegn på shock er øget respirationsfrekvens.


Bevidsthedsniveau:

– Shock kan være årsag til påvirket bevidsthedsniveau.


Hud:

– Bleg, cyanotisk, marmoreret (Hypovolæmi, kardiogent shock)

– Rød, hævelser, udslæt (Anafylaksi)

– Petekkier (Akut sepsis)


Ekstern blødning:

– Traumepatienter

– Blodnæse

– Blodig opkast, blodig afføring

– Vaginal blødning

 

LYT:

Svarer patienten relevant og ubesværet, er der med sikkerhed et rimeligt fungerende kredsløb.


Obs: Børn og unge kompenserer længe for kredsløbsmæssige påvirkninger.


Kilde: Region Sjælland